Skolebakken 11, 5. th., 8000 Aarhus C
Lys taglejlighed med to altaner i charmerende elevatorejendom
Velkommen til Skolebakken 11, 5. th., som er en lys taglejlighed med to altaner i en charmerende elevatorejendom.
Øverst i en af Aarhus’ mest markante bygninger ved havnefronten ligger denne skønne taglejlighed, der kombinerer klassisk arkitektur med en betagende udsigt. Ejendommens facade er smukt dekoreret og står i fin harmoni med den dobbelte panoramaudsigt – mod havnen og over det hyggelige Latinerkvarter.
Lejligheden er indrettet med fokus på lys og udsigt. Her finder man elegante trægulve, lofter med synlige trækonstruktioner og gennemgående særprægede detaljer, der skaber en unik atmosfære. Fra den ene altan kan man nyde havnefronten fra et cafésæt, mens den store vestvendte terrasse mod Latinerkvarteret inviterer til hyggelige sommeraftener med familie og venner.
Bygningen er oprindeligt opført i 1915, og allerede når man træder ind i opgangen, mærker man den herskabelige stil, som ejendommen bærer. Smukt stukloft, høje paneler og terrazzo med mosaikker vidner om det fine håndværk og den kvalitet, der prægede byggeriet på det tidspunkt.
Lejligheden ligger på femte sal, hvilket giver privatliv og en enestående udsigt. I ejendommen er der elevator til fjerde sal, som giver nem adgang til lejligheden, og du skal kun tage én trappe for at nå toppen. I hjertet af boligen ligger den rummelige stue med åben forbindelse til køkkenet, hvor panoramaudsigt kan nydes fra flere vinkler. De store vinduespartier ved altanen tilfører ekstra lys og understreger lejlighedens særlige karakter. Køkkenet fremstår stilrent og funktionelt. Fra opholdsområdet er der adgang til to værelser og en hems. Det største værelse imponerer med et stort vinduesparti, hvor man kan nyde en flot solopgang over havnefronten. Lejligheden rummer desuden et badeværelse samt en rummelig entré, som giver mulighed for opbevaring af overtøj og sko.
Lejligheden ligger med kort afstand til det charmerende Latinerkvarter, hvor smalle gader og hyggelige pladser inviterer til liv og stemning. Her kan du nyde morgenkaffen på en af de mange caféer og tage en BMO, mens byen stille og roligt vågner omkring dig.
I sommerhalvåret er det skønt at tage en tur ud på Aarhus Ø – måske med en is i hånden, mens man nyder solen og den friske havluft. Her byder vandet på mange muligheder, fra sejlads og kajak til blot at slentre langs promenaden og lade blikket hvile på det levende havnemiljø.
Kontakt os for at opleve denne unikke taglejlighed i en flot herskabelig elevatorejendom.
Kontakt
-
Frederik Damgaard Laursen
- Ejendomsmægler, MDE
- fd@nonbo-eland.dk
- 28 14 90 97