Facade

Fruenslykke 4
Skødstrup

Bliv kontaktet

Bestil fremvisning

Nyhed

Moderne familievilla med fantastisk planløsning, privat terrasse og dobbeltgarage på 56 m²

Hos Nonbo & Eland har vi fornøjelsen af at præsentere denne skønne familievilla fra 2020, beliggende i et attraktivt villakvarter i Skødstrup. Her får I en moderne villa i ét plan med en gennemtænkt planløsning, der forener rummelige leverum med hverdagens funktionalitet. Villaen ligger på en dejlig hjørnegrund, hvor I kan nyde privatlivet og samtidig bo tæt på hverdagens mange faciliteter.

I bydes velkommen i en entré med adgang til et praktisk bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og god opbevaringsplads. Herfra åbner boligen sig op mod det imponerende køkkenalrum, hvor ovenlysvinduet og det store vinduesparti fra gulv til loft sikrer et skønt lysindfald. Det moderne HTH-køkken har en stor køkkenø med masser af bord- og opbevaringsplads, mens den hyggelige alkove giver børnene et oplagt sted at læse lektier eller slappe af. Køkkenalrummet bliver således et naturligt samlingspunkt for hele familien.

Fra køkkenalrummet er der adgang til et rummeligt kontor eller gæsteværelse samt en separat børneafdeling med to gode værelser og eget badeværelse. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenalrummet, men har samtidig sin egen hyggelige atmosfære, hvor I kan trække jer tilbage og nyde roen. Villaens forældreafdeling byder på et rummeligt soveværelse, walk-in-closet og et stort badeværelse. Begge badeværelser fremstår moderne med flotte fliser i brunlige nuancer og tidløse, lyse materialer.

Fra køkkenalrummet er der direkte adgang gennem to store skydedøre til den sydvestvendte terrasse, som er sænket i niveau og skaber gode, læfyldte rammer om udelivet. Her kan I nyde solen fra formiddag til langt ud på sommeraftenen, mens den afskærmede have giver en dejlig følelse af privatliv uden indkig til boligen.

Fra huset er der desuden direkte adgang til den store dobbeltgarage på hele 56 m², som giver god plads til biler, opbevaring og hobbyaktiviteter eller mulighed for at indrette hjemmefitness.

Beliggenheden er særdeles attraktiv med ca. 400 meter til dagligvareindkøb, 300 meter til letbanen, som bringer jer til Aarhus C på omkring 25 minutter, samt ca. 1,4 km til Skødstrup Skole via et lukket stisystem. Skødstrup byder samtidig på et aktivt foreningsliv med gode faciliteter og masser af muligheder for sport og fritidsaktiviteter for hele familien.

Her får I en moderne og indflytningsklar familievilla med en gennemtænkt planløsning, skønne opholdsrum, privat udeliv og en attraktiv beliggenhed tæt på alt det, der får hverdagen til at fungere.

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG