Bliv kontaktet
Bestil fremvisning
Med selvstændig "lejlighed"
Her er den helt perfekte bolig til den unge førstegangskøber som gerne vil ind på boligmarkedet med cykelafstand til Aarhus C. Lige på kanten til Risskov ligger denne skønne 1-plan villa som i 2025 gennemgik en omfattende renovering, således boligen fremstår moderne og indflytningsklar. Her blev bl.a. køkken, badeværelse, vægge, lofter renoveret ligesom taget blev skiftet i 2019.
Som et ekstra aktiv til ejendommen, er der indrettet en selvstændig enhed med egen indgang som i dag bruges til udlejning bestående af et stort værelse med eget køkken og fint badeværelse - perfekt som supplement til huslejen eller alternativ til familie eller gæster. Afdelingen kan naturligvis også nemt integreres til en del af den nuværende indretning.
Boligen indeholder praktisk og velindrettet bryggers. Herfra adgang til lækkert badeværelse. I får det skønneste køkken-alrum med stor kogeø i åben forbindelse med stuen. Et lækkert rum med udgang til den store, overdækkede terrasse som forlænger udesæsonen væsentligt. Fra alrummet er der adgang til 2 hyggelige værelser. Som en separat afdeling til boligen er der 2 lækre værelser, heraf et super, lækkert værelse med åbne saksespær og udgang til endnu en overdækket terrasse.
Ejendommen ligger i den inderste del af Egaa lige på grænsen til Risskov. Herfra kan I cykel til Aarhus C eller Skejby. Der er indkøb, off. transport lige i nærheden ligesom der er kort cykelafstand til Sølystskolen. Området er lukket uden gennemgående trafik og der er kort gåafstand til Egå Engsø ligesom vandet blot er en kort cykeltur væk.
En nem og indflytningsklar bolig i en prisklasse som vi ikke finder særlig often.
Bemærk at ejendommen ligger tæt ved Grenåvej hvorfor trafikstøj skal accepteres.
Ring og bestil en fremvisning allerede i dag.
Kontakt
-
Jesper Skou Rasmussen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE