Bliv kontaktet
Bestil fremvisning
Enestående udsigtsvilla med panoramaudsigt, totalt privatliv og 420 m² bolig
På Løgten Østervej 76 har Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland fornøjelsen af at udbyde en helt enestående ejendom, der på fornem vis kombinerer moderne komfort, imponerende plads, totalprivatliv og en udsigt i absolut særklasse. Her får du måske Skødstrups bedste udsigt, hvor et imponerende panorama over åbne naturområder, Aarhusbugten og hele vejen mod Mols kan nydes året rundt.
Villaen er opført i 2017 på en fantastisk grund og er fuldmuret samt generelt opført i gedigne kvalitetsmaterialer. Med hele 255 m² bolig og yderligere 165 m² kælder får du en ejendom med en sjælden mængde plads og mange anvendelsesmuligheder. Kælderen er særdeles anvendelig og fungerer som en naturlig og integreret del af boligen.
Boligens naturlige samlingspunkt er det rummelige køkkenalrum, hvor der er god plads til hele familien og hyggelige sammenkomster. Herfra er der niveauforskel ned til den store stue, som med sine imponerende gulv til loft vinduer skaber en helt særlig forbindelse mellem boligen og omgivelserne. Herfra kan den fantastiske panoramaudsigt over Aarhusbugten og landskabet mod Mols opleves i fulde drag.
I direkte forlængelse af stuen venter en stor terrasse, hvor udsigten kan nydes helt ugeneret. Den attraktive placering i første række mod det åbne landskab giver en fantastisk følelse af privatliv, og her er ingen naboer, der kigger ind over skulderen. Det er et sted, hvor man naturligt får lyst til at sætte sig til rette og blive siddende, mens landskabet og lyset skifter gennem dagen.
På siden af huset finder du endnu en skøn terrasse med direkte udgang fra køkkenalrummet. Terrassen er delvist overdækket og oplagt til hyggelige grillaftener med familie og venner. Her får du eftermiddags og aftensolen, som følger terrassen langt ind på aftenen, før solen går ned over landskabet.
Trods den private og rolige beliggenhed er hverdagen både nem og bekvem. Der er blot ca. 15 km til Aarhus, ca. 850 meter til Skødstrup Skole via lukket stisystem og ca. 900 meter til dagligvareindkøb. Samtidig er der let adgang til både Letbanen og bus 100, som kan bringe dig til Aarhus C på blot ca. 25 minutter.
Her får du med andre ord en helt særlig bolig, hvor moderne komfort, kvalitet, plads, privatliv og ikke mindst en imponerende panoramaudsigt går hånd i hånd. En ejendom for den kvalitetsbevidste køber, der ønsker noget ud over det sædvanlige, men samtidig vil have en nem og velfungerende hverdag tæt på Aarhus.
Kontakt
-
Frederik Damgaard Laursen
Ejendomsmægler, MDE