Stenvendervej 2, Studstrup, 8541 Skødstrup
Liebhavervilla med fantastisk udsigt!
Her er ejendommen til liebhaverkøberen som ønsker lækre detaljer, masser af plads og ikke mindst en fantastisk udsigt til vandet. Her får I 320 etagemeter i direkte frontlinie til Aarhusbugten med uhindret udsigt til vandet med Mols Bjerge i baggrunden.
Nuværende ejer har totalrenoveret ejendommen ude såvel som inde. Arkitekturen er stram og stilren i bedste funkisstil med store gulv til loft vinduesrammer som inviterer lyset og ikke mindst vandet indenfor. Der er kun fokuseret på kvalitetsløsninger med bl.a. kvalitetskøkken fra Hanstholm, Gaggenau hvidevarer, Vola armaturer herunder udebrusmiljø med dobbelt bruser, sildebenparketgulve samt meget mere. De 320 kvm. er fordelt på 2 etager med totalrenoveret kælder.
Grundplanen indeholder et stort og lækkert køkken-alrum som er familiens samlingspunkt i hverdagen -fantastisk lysindfald og ikke mindst udsigt. Køkkenet er indrettet med flotte egetræslameller og kogeø med stenbordplade. Lækker højskabsvæg med 3 ovne og kaffemaskine fra Gaggenau. Alrummet har indbygget brændeovn. I forlængelse af alrummet er der hyggelig stue med åben pejs. Kontor samt gæstetoilet. 2 børneværelser samt soveværelse med direkte adgang til lækkert badeværelse med kar og brus. Funktionelt bryggers samt walk-in garderoberum.
Underetagen på 160 kvm er perfekt til den pladskrævende børnefamilie og rummer fantastiske rum. Præsentabelt indgangsparti med indbyggede skabe. Sælger har særligt udgravet denne del af kælderen og skabt et helt unikt badmiljø med dobbelt brus, kar og stor integreret sauna. Stort disponibelt rum på ca. 35 kvm. som er velegnet til teenagerafdeling. 2 fine disponible rum til opbevaring eller kontor samt endnu et disponibelt rum perfekt til en teenager. God loftshøjde og godt indeklima.
Udemiljøerne er til 5 stjerner ved denne ejendom. Den store træterrasse mod vandet snor sig rundt om ejendommen i forskellige niveauer og inviterer til hyggelige og sene aftentimer. Her er mulighed for sol fra morgen til aften. Fantastisk udebrusmiljø med dobbelt bruser fra Vola.
Der er lavet dobbelt carport i samme stil med ejendommen. To gode udhuse. hvoraf det ene kan opvarmes med etableret varmepumpe samt integreret kælderrum perfekt til opbevaring.
Kontakt
-
Jesper Skou Rasmussen
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- jesper@nonbo-eland.dk
- 28 34 45 00