Bliv kontaktet
Bestil fremvisning
Indflytningsklar villa på lukket og børnevenlig vej!
Drømmer I om en moderne og indflytningsklar villa med en tryg beliggenhed og kort afstand til alt det, hverdagen kræver, således at dagligdagen fungerer nemt? Så er denne skønne etplansvilla et oplagt valg.
Her bor I på en rolig stikvej i et hyggeligt og børnevenligt kvarter med et stærkt nabofællesskab, hvor naboernes mange børn leger på vejen, og naboer mødes til både hverdag og hyggelige traditioner året rundt.
Villaen blev gennemrenoveret i 2022 og fremstår lys, moderne og særdeles velindrettet. Husets klassiske arkitektur er bevaret, mens alt fra facader, vinduer og tag er opdateret, så boligen både fremstår tidssvarende og indbydende. I 2025 blev den tidligere garage ombygget til et stort og praktisk skur, der giver masser af opbevaringsplads.
Indenfor mødes I af en rummelig entré kombineret som et stort og praktisk bryggers, hvorefter boligens naturlige samlingspunkt åbner sig i det flotte køkken-alrum. Store vinduespartier og ovenlysvindue sørger for et fantastisk lysindfald, mens det stilrene, hvide køkken med køkkenhalvø og siddepladser skaber de perfekte rammer om både madlavning og hyggelige stunder med familie og gæster.
Fra køkken-alrummet er der forbindelse til den hyggelige stue, hvor terrassedøren leder direkte ud til den sydvestvendte terrasse og haven. Boligen rummer desuden fire gode og regulære værelser, et lyst badeværelse med både badekar og bruseniche samt et separat gæstetoilet – en planløsning, der passer perfekt til den moderne familie.
Haven er en skøn kombination af etableret og nyere beplantning med blandt andet hortensia, grantræer og blomstrende klematis, som skaber hyggelige haverum og behagelig skygge. Her er masser af plads til både leg og afslapning med nedgravet trampolin, sandkasse i organiske former og frugttræer. Fra den solrige terrasse kan I nyde udsigten over haven, holde øje med børnene, mens de leger, og afslutte dagen med de smukke solnedgange mod vest.
Her får I en gennemrenoveret og indflytningsklar familievilla med en attraktiv beliggenhed, hvor moderne komfort, gode rammer og nærhed til både natur og hverdagens faciliteter går op i en højere enhed.
Daginstitution ligger blot 40 meter fra hoveddøren, Skæring Skole nås på 650 meter, Føtex Food ligger kun 350 meter væk, og den direkte bus til Aarhus C er inden for 400 meters afstand. Samtidig er der blot én kilometer til den dejlige strand, som indbyder til badeture, gåture og afslapning året rundt.
Kontakt
-
Michael Nonbo
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke