Facade

Asmusgårdsvej 38
Lystrup

Bliv kontaktet

Bestil fremvisning

Nyhed

Arkitekttegnet kvalitetsvilla på 295 etagemeter med panoramaudsigt i særklasse

På en af Lystrups absolut mest attraktive adresser finder I denne markante og arkitekttegnede kvalitetsvilla, hvor moderne design, kompromisløse materialevalg og en helt enestående panoramaudsigt går op i en højere enhed. Her får I en bolig, der skiller sig ud – både i sit arkitektoniske udtryk, sin gennemtænkte planløsning og sin eksklusive beliggenhed.

Villaen er opført i 2008 og rummer hele 295 etagemeter, heraf 218 veldisponerede boligkvadratmeter fordelt over 2 plan, som skaber en spændende rumoplevelse og et naturligt samspil mellem husets opholdsrum. De store vinduespartier på specielt 1. salen trækker dagslyset langt ind i boligen og indrammer den fantastiske udsigt over marker, grønne områder og Aarhus Bugt – og på klare dage kan I endda nyde udsigten helt til Mols Bjerge. Denne dejlige udsigt kan ligeledes nydes fra den skønne tagterrasse.

Boligens naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken/alrum. Køkkenet er et eksklusivt Svanekøkken fra 2022 med lækre materialer, masser af bordplads og god opbevaring, mens de store alrum har direkte forbindelse til skøn terrasse og haven, så inde- og udeliv flyder naturligt sammen i sommerhalvåret.

Villaen rummer en separat børneafdeling med tre gode værelser og eget badeværelse, hvilket skaber trygge og funktionelle rammer for familiens hverdag. Forældrene kan trække sig tilbage til en eksklusiv forældresuite med walk-in-closet og direkte adgang til eget badeværelse, hvor spa og sauna tilfører en luksuriøs wellness-stemning.

Underetagen byder på endnu flere anvendelsesmuligheder med integreret garage med el-port, praktisk bryggers samt gode disponible rum. Det ene rum er i dag indrettet til fitness, men kan lige så oplagt anvendes som hobbyrum eller hjemmekontor alt efter behov.

Grunden på 887 m² er anlagt med flotte terrassemiljøer og en nem, overskuelig have, hvor solen kan følges fra morgen til aften. Her er plads til både leg, afslapning og hyggelige sommeraftener i rolige og eksklusive omgivelser.
Beliggenheden på Asmusgårdsvej hører til blandt Lystrups mest eftertragtede. Området er kendt for sine trygge stisystemer, legepladser og grønne fællesarealer, som gør det ideelt for børnefamilier. Samtidig er der kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøb, letbane, natur og de hurtige forbindelser til Aarhus.

Dette er kort sagt en bolig til køberen, der ønsker noget ud over det sædvanlige – en villa med karakter, kvalitet, wellness, plads til hele familien og en udsigt, der skal opleves med egne øjne.

ANDRE BOLIGER VI HAR TIL SALG