Bliv kontaktet
Bestil fremvisning
209 kvm. eksklusiv penthouse på Aarhus Ø – panoramaudsigt over havet, Mols og Riis Skov
Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland byder velkommen til en helt særlig penthouselejlighed på 209 kvm. i Lighthouse på Aarhus Ø. Her får man en sjælden kombination af enestående arkitektur, imponerende rummelighed og en udsigt, der ganske enkelt skal opleves. Lejligheden er fordelt på to etager og byder fra flere af boligens rum på en fantastisk panoramaudsigt over Aarhusbugten, Mols og Riis Skov.
Boligen fremstår indbydende og velholdt, og de nuværende ejere har i 2025 gennemført en omfattende opdatering af boligen, hvor både køkkenet og lejlighedens to badeværelser er blevet udskiftet. Det giver boligen et moderne og eksklusivt udtryk, samtidig med at de store vinduespartier, de lyse opholdsrum og den unikke beliggenhed fortsat er i centrum.
Allerede ved ankomsten mødes man af en stor og rummelig entré med god plads til overtøj og opbevaring. Herfra er der adgang til et flot gæstebadeværelse med vaskesøjle.
Videre ind i boligen åbner det store og indbydende køkken/alrum sig. Her strømmer dagslyset ind gennem de store vinduespartier, og udsigten over Aarhusbugten og Mols bliver en naturlig del af rummet. Køkkenet skaber sammen med alrummet et elegant og funktionelt samlingspunkt for både hverdagsliv og gæster.
Fra køkken/alrummet er der adgang til boligens forældresoveværelse med direkte forbindelse til eget badeværelse. Herudover rummer denne etage tre gode værelser, som alle har udgang til den imponerende altan på 66 kvm., der omkranser lejligheden. Her er der rig mulighed for at skabe forskellige opholds- og loungeområder og nyde udsigten og livet på Aarhus Ø fra flere sider.
På øverste etage venter boligens helt store oplevelse.
Her finder man en fantastisk stue med store vinduespartier og en spektakulær panoramaudsigt over Aarhusbugten, Mols og Riis Skov. Uanset om man opholder sig i sofaen, nyder en middag eller blot tager sig tid til at betragte udsigten, er omgivelserne konstant til stede.
Fra stuen er der desuden direkte adgang til en skøn tagterrasse på 25 kvm. Et oplagt sted at nyde morgenkaffen, en sommeraften eller blot udsigten over byen og bugten.
Lighthouse er blevet et ikonisk vartegn for Aarhus Ø, og beliggenheden giver samtidig en helt særlig hverdag tæt på både vand, byliv og Aarhus' mange tilbud. I nærområdet findes et godt udvalg af restauranter, caféer, specialbutikker og madmarked, mens Aarhus midtby ligger i kort gåafstand.
Her får man ikke blot en stor og eksklusiv lejlighed – man får en bolig, hvor udsigten, lyset og beliggenheden er en integreret del af hverdagen.
En penthouse som denne kan være vanskelig at beskrive fyldestgørende med ord og billeder. Den skal ganske enkelt opleves.
Der er mulighed for at tilkøbe brugsretter til 2 parkeringspladser i ejendommens parkeringskælder med mulighed for etablering af ladestander.
Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland byder velkommen!
Kontakt
-
Karsten Eland
Indehaver, Ejendomsmægler MDE