Jernaldervej 202, Hasle, 8210 Aarhus V
Velindrettet enderækkevilla med stor, solvendt have
På den måske bedste beliggenhed i kvarteret udbydes nu dette veldisponerede rækkehus i to fulde plan. Huset er placeret for enden af bebyggelsen, som giver jer en villalignende grund på 810 kvm. med ekstra stor have, der tilmed er orienteret mod sydvest for optimale solforhold.
Huset ligger på et roligt og lukket vænge, hvor veletablerede stisystemer forbinder jer med nærområdet. Her er kort afstand til både skoler, institutioner, fritidsfaciliteter og flere supermarkeder, ligesom I får let adgang til grønne områder som bl.a. ”Skjoldhøjkilen”, Hasle Bakker og Brendstrup Skov. Samtidig får I både hurtig forbindelse til motorvejsnettet og midtbyen.
Bebyggelsen er opført i 1983 i præsentabel stil med røde mursten, betontagsten og store vinduespartier, der bidrager til fantastisk lysindfald i boligen. Rækkehuset fremtræder ganske velholdt samt hovedsageligt i original stil indenfor. Planløsningen har en bred appel, idet den bl.a. rummer tre værelser, to lyse opholdsrum samt badeværelse på hvert plan.
Du bydes velkommen i entré med adgang til stort, praktisk bryggers samt til det åbne køkken-alrum med direkte udgang til sydvestvendt terrasse. Stueplan rummer desuden badeværelse og godt værelse.
Yderligere to gode værelser finder I på boligens overetage - heraf det ene med direkte adgang til husets ekstra badeværelse. Dertil stor, gennemgående dagligstue med lys fra begge sider samt mange indretningsmuligheder.
Rækkehuset er omkranset af fliseterrasse på alle 3 frie sider, som giver jer god mulighed for at nyde solens stråler i alle døgnets lyse timer. Haven er lukket og ganske privat samt fremstår frodig og vedligeholdelsesnem med masser af plads til leg og spil. Foran boligen har I desuden fordel af god carport med integreret redskabsrum.
Alt i alt et dejligt enderækkehus med optimale rammer for mange livsstadier - herunder børnefamilien - med en super beliggenhed tæt på Aarhus centrum.
Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland byder velkommen!
Kontakt
-
Kristoffer Bonde
- Ejendomsmægler, MDE
- kristoffer@nonbo-eland.dk
- 41 28 00 28