Esther Aggebos Gade 54, 1. tv., 8000 Aarhus C
Sjældent udbudt luksuslejlighed med enestående panoramaudsigt på Aarhus Ø
Velkommen til en eksklusiv og sjældent udbudt 3 værelses luksuslejlighed i det eftertragtede SHIP – den yderste og mest attraktive del af Aarhus Ø. Her får du en helt unik beliggenhed med lystbådehavnen på den ene side og en betagende panoramaudsigt over Aarhusbugten og Risskov på den anden.
Lejligheden rummer 116 veldisponerede kvadratmeter, hvor hver en detalje er gennemtænkt med fokus på lys, udsigt og eksklusivitet. Du bydes velkommen i en elegant opgang med elevator, og træder herefter ind i en rummelig entré med god plads til både sko og overtøj. Herfra er der adgang til det første af boligens to badeværelser, som fremstår stilrent og rummeligt med separat bruseniche og vaskesøjle. Desuden er lejlighedens badeværelser med eksklusive lavastensklinker, hvilket understreger den gennemgående kvalitet og æstetik.
Boligens naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken alrum og stue i ét – et åbent og indbydende rum, hvor de store gulv til loft vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og samtidig indrammer den spektakulære udsigt over Aarhusbugten. Køkkenet fremstår stilrent i lyse materialer og byder på en stor og åben køkkenø, som naturligt bliver centrum for både madlavning og hyggelige stunder, samtidig med at den giver masser af bordplads og gode opbevaringsmuligheder. Rummet er indretningsvenligt med god plads til både et stort spisebord og en hyggelig sofaafdeling, hvilket skaber de perfekte rammer for både hverdagsliv og gæstebesøg. Fra stuen er der direkte udgang til en skøn altan, hvor du kan nyde roen og udsigten over det beroligende vand.
Lejligheden byder på to store altaner, som forlænger opholdsarealet og giver mulighed for at nyde solen hele dagen. Mod nordøst kan du lade blikket vandre over Aarhusbugten og Risskov til lyden af bølgeskvulp, mens altanen mod vest indbyder til lange sommeraftener med aftensol og udsigt til bådenes ind og udsejling i lystbådehavnen.
Soveværelset er rummeligt og indbydende med direkte adgang til eget badeværelse, som ligeledes er udstyret med separat bruseniche og de eksklusive lavastensklinker. Her kan du vågne op til morgensolen og en helt enestående udsigt over vandet. I den modsatte ende af boligen finder du et stort og anvendeligt værelse med indbyggede skabe og gode opbevaringsmuligheder – ideelt som børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Herfra er der desuden udgang til lejlighedens anden altan.
Beliggenheden på Aarhus Ø fuldender oplevelsen. Her får du den perfekte balance mellem byliv og vandets ro i et af byens mest eksklusive og eftertragtede kvarterer. Nyd en gåtur langs havnepromenaden, besøg de hyggelige caféer langs vandet eller forkæl dig selv med gastronomi i topklasse. Til lejligheden er der mulighed for at tilkøbe en parkeringsplads.
Kontakt
-
Frederik Damgaard Laursen
- Ejendomsmægler, MDE
- fd@nonbo-eland.dk
- 2814 9097