Bliv kontaktet
Bestil fremvisning
Perfekt planløsning - stilsikker arkitektur
Med perfekt beliggenhed på lukket vænge med integreret stisystem direkte til Ellevangskolen, er denne villa perfekt til børnefamilien. Et meget attraktivt område for især børnefamilierne med indkøb, off. transport i form af bus og letbane samt dagsinstitutioner og skole lige rundt om hjørnet.
På Enemærket finder vi denne klassiske gulstensvilla opført i god og gedigen kvalitet med fine, solide materialer hele vejen igennem. En lille tidslomme fra 1971 hvor de gule murstensvægge er trukket med indenfor og spiller perfekt sammen med skiferklinkerne og egetræsgulvene. I får 200 kvm veludnyttet 1-plan villa med 5 værelser og endda muligheder for at etablere endnu flere - en oplagt villa til den store eller sammenbragte børnefamilie.
Ejendommen er arkitekttegnet og fremstår original men bestemt velholdt, hvor de kommende ejere selv kan sætte sit præg på tingene. Rummene er lyse og velproportionerede hvor alle de store opholdsrum er orienteret mod den fine, sydvestvendte baghave.
Planløsningen rummer entre med adgang til badeværelse med bruseniche. Herfra adgang til lækkert multirum med fine skiferklinker og store vinduesrammer ud mod baghaven, som kaster lyset ind i rummet. Et fantastisk rum der kan bruges som aktivitetsrum til børnene eller et hyggelige lounge område. Alternativt kan der nemt etableres et ekstra værelse. Oprindeligt køkken med adgang til praktisk bryggers. Fra køkken er der adgang til klassisk spisestue - en oplagt mulighed for at etablere køkken-alrum. I forlængelse af spisestuen, har vi en skøn dagligstue som igen åbner op mod den private, opvoksede have.
Værelsesafdelingen indeholder 4 gode og rummelige børneværelser samt godt soveværelse - alle værelser på nær et enkelt værelse, har fine indbyggede skabe. Originalt, retro badeværelse med både badekar og bruseniche. En planløsning der nemt kan rumme den mest pladskrævende børnefamilie med gode værelser og store, lyse opholdsrum.
Vinkelvillaen danner rammerne for en skøn baghave med frugttræer og masser af sol.
En stilsikker arkitektur i solid kvalitet med top beliggenhed. Der er garage og udhusbygninger med fin plads.
Kontakt
-
Jesper Skou Rasmussen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE