Fælledvej 41, 8250 Egå

Arkitekttegnet enderækkehus med eksklusiv gårdhave og kort afstand til stranden og vandet.

På den tidligere Plantorama-grund er der opstået et attraktivt og moderne boligkvarter, hvor arkitektur, fællesskab og naturskønne omgivelser går op i en højere enhed. Her finder du de eftertragtede rækkehuse i Skæring Fælled – et område skabt med fokus på familieliv, tryghed og høj livskvalitet.

De moderne rækkehuse er tegnet af det prisvindende arkitektfirma CEBRA, som har skabt et boligkoncept med gennemtænkte løsninger, smukke materialevalg og et fantastisk lysindfald. Funktionalitet og æstetik går hånd i hånd, både inde og ude, hvor attraktive opholdsarealer inviterer til afslapning og samvær året rundt.

Mellem boligerne snor hyggelige stier sig gennem grønne fællesområder med beplantning, bænke og små opholdsmiljøer. Her kan børnene lege trygt, mens naboerne mødes til en snak i de indbydende omgivelser. Den stemningsfulde belysning sikrer samtidig, at området også emmer af hygge efter mørkets frembrud.

Fra Skæring Fælled er hverdagen nem. Daginstitution, den populære Skæring Skole, gode indkøbsmuligheder og busforbindelser til Aarhus C ligger inden for kort afstand. Som en ekstra bonus er der kun ca. 600 meter til stranden og Aarhus Bugten, hvor du kan nyde morgenbadning, gåture langs vandet og den smukke udsigt mod Mols Bjerge.

Boligen byder velkommen via en lys og funktionel entré med adgang til et praktisk badeværelse samt et integreret skur, som giver god plads til cykler, barnevogn og opbevaring.

Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum med det stilrene Svane-køkken, der er udstyret med integrerede Siemens-hårde hvidevarer. Her er plads til både hverdagens aktiviteter og de hyggelige stunder med familie og venner. Køkken-alrummet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor de store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og skaber en flot overgang mellem inde- og udeliv.

Fra stuen er der direkte adgang til boligens skønne og ugenerede gårdhave. Her har sælger fået etableret et særdeles indbydende uderum med hyggelige opholdszoner, flot beplantning og en eksklusiv fast markise, som giver behagelig skygge på solrige dage. Gårdhaven fungerer som en naturlig forlængelse af boligen og skaber perfekte rammer for afslapning, grillmiddage og hyggelige sommeraftener.

På førstesalen finder du en optimal og familievenlig planløsning med hele fire gode værelser. Et centralt repos binder etagen sammen, og det moderne badeværelse fuldender den gennemtænkte indretning. Der er naturligvis gulvvarme i alle rum, hvilket bidrager til den høje komfort i boligen.

Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland byder jer velkommen.

Kontakt

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud