Ternevej 20, 8240 Risskov

Flot, renoveret villa på vandsiden!

Her er ejendommen til den pladskrævende børnefamilie, som ønsker en indflytningsklar villa med store opholdsrum og god plads til hele familien. Og med 250 etagemeter inkl. kælder rummer denne villa masser af muligheder for teenagerafdeling, aktivitetsrum mv. Boligen er indenfor det sidste år blevet renoveret med bl.a. nyt badeværelse og nyt køkken-alrum hvor der bl.a. blev etableret gulvvarme.

Beliggenheden er svær at klage over med kort gåafstand til lækker, børnevenlig badestrand hvor hele sommeren kan nydes med familien. Ligeledes kort afstand til indkøb, off. transport og Strandskolen. Der er nem cykelafstand langs vandet til Aarhus C.

Planløsningen indeholder stor entre med fine skabe og god garderobeplads. Lækkert, stort køkken-alrum med fine egeplankegulve med gulvvarme og store, nyere vinduesrammer til gårdhaven. Den hyggelige pejsestue med indbygget pejs ligger i åben forbindelse til alrummet. Her er der ligeledes store vinduesrammer ud til nyanlagt træterrasse i kvalitetstræ mod sydvest. Et fantastisk rum hvor hele familien kan samles. Velindrettet bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.

Fordelingsgangen rummer åben trappe til kælderen. Lækkert badeværelse med både indbygget badekar og fin bruseniche. Der er fra badeværelset udgang til udebrus. Lige ved badeværelset har nuværende sælger indrettet soveværelse. Klassisk fordelingsgang med 3 gode børneværelser samt badeværelse med bruseniche - en rigtig god børneafdeling. Alle værelser har indbyggede skabe.

75 kvm god og funktionel kælder som er indrettet med stort aktivitetsrum perfekt til teenagerne eller gæsteafdeling. Endnu et godt disponibelt rum perfekt til opbevaring. Mindre viktualierum samt kælderindgang.

Dobbelt muret garage på 35 kvm med plads til 2 biler. Skøn baghave orienteret mod sydvest hvor man på den store træterrasse kan nyde solen eftermiddag/aften ligesom man i den mere lukkede gårdhave har solen fra morgen til middag.

Kontakt

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud