Asylvej 5, 8240 Risskov

219 etagemeter charmerende murermestervilla i Høje Risskov

Asylvej 5 i Risskov er et charmerende hus fra 1923, fyldt med historie og beliggende i et trygt, naturskønt område tæt på by, skov og strand. Ejendommen har en stor, solrig have med gamle træer, herunder et fuldvoksent egetræ. Haven føles privat og rummelig med plads til både leg og store familiefester. Huset har gennemgået omfattende udvendige renoveringer, herunder nyt tag samt omfugning fra 2012. Huset er opvarmet med fjernvarme.

Beliggenheden er helt ideel – under 4 km fra Domkirken og i cykelafstand til universitet, hospital og gode skoler, ligesom både skov og strand kan nås med en kort gåtur. Området har sikre cykelstier, hyppige busforbindelser og kort køretid til lufthavnen og motorvejsnettet.

Indvendigt byder huset i stueplan på hyggelige stuer med originale trægulve, en brændeovn og en indbygget bogreol. Herudover godt funktionelt køkken samt godt soveværelse. Førstesalen har 3 lyse værelser, hems og et stilfuldt badeværelse. Dertil et stort isoleret loftsrum. Kælderen har flere disponible rum, ekstra badeværelse, toilet og vaskerum. Der er lagt vægt på at bevare husets sjæl med nænsomme renoveringer, hvor gamle materialer som mursten, piksten og træværk er blevet genbrugt og bevaret.

Denne bolig er perfekt for dem, der ønsker en unik kombination af klassisk arkitektur, moderne komfort og en beliggenhed i top med nem adgang til byens liv, skov og strand. Huset rummer utallige muligheder og vil være perfekt til fx børnefamilien som ønsker at sætte sit eget præg på boligen.

Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland nyder jer velkommen!

Kontakt

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud