Fornæsvej 18, 8240 Risskov
Storvilla i Høje Risskov med parklignende have!
Med skøn beliggenhed i det attraktive Høje Risskov nær Aarhus C, sælges denne flotte murstensvilla anno 1954 som siden opførslen er blevet væsentlig til-/ombygget. Senest i 2010 med en flot og spændende tilbygning tegnet af arkitektfirma Seier & Sølvsten med dybeste respekt for boligens oprindelige arkitektur. Harmoni og æstetik er sat i højsædet ved denne smukke bolig, der rummer mere end 300 etagemeter inkl. kælder, hvor de 45 kvm er blevet gennemgribende renoveret i 2016 og godkendt til beboelse.
En af ejendommens helt store kvaliteter er uden tvivl den store grund på 1.185 kvm, som er ganske unik for området. Parklignende omgivelser der har taget lang tid at forme og indrette og som bare skal opleves ved selvsyn. Uanset hvor du befinder dig indvendig i boligen, er der kun udsyn til træer og grøn beplantning. Man er selvsagt helt privat og ugeneret, når man bevæger sig rundt i haven eller nyder en kop kaffe på den store terrasse i baghaven.
De nuværende ejere har løbende gennem de sidste 20 år renoveret ejendommen ude såvel som inde, så den fremtræder moderne og tidssvarende. Udvendig er den oprindelige ejendom blevet omfuget, tegltaget udskiftet i 2009 og vinduerne i 2014.
Helt klassisk for den gedigne byggestil i 50'erne er ejendommen indrettet med halvforskudte etager, der giver en spændende planløsning. Den rummelig entré inviterer indenfor og leder hen til en hyggelig forstue. Boligens hjerterum er uden tvivl det store køkken-alrum, som blev indrettet i forbindelse med tilbygningen i 2010. Et helt fantastisk rum med højt til loft hvor lyset strømmer ind fra de fine ovenlysvinduer, ligesom naturen udenfor trækkes med indenfor via de store vinduesrammer. Rammerne er sat med lækkert kvalitetskøkken fra Kvænum i fransk landstil, der passer perfekt til det åbne ilsted og det store "madkomfur" i fransk design. Fra alrummet er der også udgang til hyggelig solterrasse foran ejendommen og den store terrasse i baghaven. Lækker, stor opholdsstue med åben pejs, som danner en vinkel til ejendommen. Stueplanen har også et lækkert badeværelse med brus.
Den første etage rummer et lækkert, stort badeværelse med snedkerlavet interiør og stor bruseniche. Stort walk-in garderoberum. Næste etage rummer 2 fine værelser med lækkert lysindfald og sidste etage har et skønt værelse med fin udsigt ud over området.
I 2016 blev det store rum i kælderen udgravet og energioptimeret med direkte udgang til solgård, hvor dette rum på 45 kvm er godkendt til beboelse og perfekt som selvstændig enhed med eget køkken i form af teenagerafdeling, kontor eller lign. Kælderen rummer flere gode disponible rum i form af vaskerum, værksted, depotrum mv.
Kontakt
-
Jesper Skou Rasmussen
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE
- jesper@nonbo-eland.dk
- 2834 4500