Birksøvej 6, 8240 Risskov
186 m2 villa på rolig og lukket vej i børnevenligt område!
Søger I en villa beliggende i rolige omgivelser med kort afstand til både smuk natur, strand og byliv, kan denne villa opfylde alle disse ønsker.
Ejendommen er beliggende på en lukket og rolig vej med kort afstand til både Egå Engsø og Risskovs smukke strand i et meget børnevenligt kvarter.
Villaen som er på 186 kvadratmeter, er fordelt på to etager med god plads til en større familie. Huset er meget velholdt med blandt andet nyere køkken og bryggers, men der er også nogle gode muligheder for at ændre på planløsningen og sætte sit eget præg, hvis dette ønskes.
Stueplan byder på entré, bryggers med vaskefaciliteter med videre adgang til køkkenet, hvor der er god spiseplads. Herfra videre adgang til et stort værelse, som tidligere har været opdelt i to værelser, der relativt nemt kan reetableres. Endvidere et stort badeværelse med bruseniche og to håndvaske samt en stor vinkelstue, hvor der er mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis dette ønskes. Både køkkenet og bryggers blev i 2016 renoveret med elementer fra Trige. Her blev der endvidere etableret gulvvarme i stue og køkken samt nye vinduer i stueplan.
1. salen blev renoveret i 2007 og indeholder en stor repos med god plads til hjemmekontor og et walk-in, som også kan udnyttes til et separat kontor eller værelse. Herudover et stort soveværelse, badeværelse og endnu et stort værelse.
Fra både køkken og stue er der udgang til skønne sydvestvendte terrasser, og en have med rigtig god plads, hvor solen kan nydes hele dagen og aftenen i de rolige omgivelser.
Til ejendommen hører et rigtig godt og isoleret værksted fra 2021 og en carport.
Kontakt
-
Michael Nonbo
- Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke
- michael@nonbo-eland.dk
- 2423 2443