Bliv kontaktet
Bestil fremvisning
198 m2 kvalitetsvilla med havudsigt og kun 150 meter til flot badestrand!
Drømmer I om en hverdag, hvor havet bliver en naturlig del af livet? Her bor I blot 150 meter fra en fantastisk badestrand, hvor morgenen kan begynde med en frisk dukkert, og aftenen afsluttes med en gåtur langs vandet. Fra stranden kan I følge den smukke kyststrækning hele vejen til Egå Marina – en skøn tur på ca. 1,5 km, hvor hyggelige spisesteder og det maritime miljø venter.
Denne unikke villa har kun haft én ejer og er opført i en markant, tidløs arkitektur med kompromisløs kvalitet og gedigne materialer, som stadig imponerer i dag.
Allerede i entréen mødes I af en imponerende rumfornemmelse med højt til loftet og et smukt kig gennem boligen. Husets centrale spisestue ligger i åben forbindelse med køkkenet, og ønsker I et moderne køkken-alrum, kan det relativt let etableres. Fra spisestuen er der direkte udgang til en dejlig, sydvendt gårdhave, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. I tilknytning til køkkenet ligger et praktisk bryggers med vaskefaciliteter.
Et par trin leder ned til den hyggelige pejsestue, hvor den elegante glaskarnap inviterer lyset og haven helt ind i boligen. Den store opholdsstue med loft til kip er husets naturlige samlingspunk og har et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier. Her er god plads til både hverdag og gæster, og med direkte udgang til den store vestvendte terrasse bliver inde- og udeliv smukt forbundet.
I stueplan er ligeledes et gæstebadeværelse samt et godt værelse med udgang til den hyggelige sydvendte gårdhave.
1. salen er indrettet med to store værelser, hvoraf det ene tidligere har været opdelt i to som let kan genetableres. Fra samtlige værelser er der en skøn havudsigt – sikret ved servitut – samt udgang til svalegang, hvor udsigten kan nydes året rundt. Etagen indeholder desuden et rummeligt badeværelse med bruseniche samt et depotrum, der oprindeligt var disponeret som sauna.
Den store, åbne grund er skabt til udeliv og anlagt med flere hyggelige opholdsmiljøer, hvor I altid kan finde både sol og læ. Her er masser af plads til afslapning, leg og lange sommerdage under åben himmel.
Til ejendommen hører desuden carport med isoleret udhus samt et stort praktisk redskabsrum.
Her får I en sjældent udbudt villa, hvor den gennemtænkte arkitektur, den høje byggekvalitet og den helt unikke beliggenhed kun 150 meter til stranden går op i en højere enhed.
Kontakt
-
Michael Nonbo
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke