Åboulevarden 51 C, st., 8000 Aarhus C

Indflytningsklar lejlighed i hjertet af Smilets By

Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland har nu fået fornøjelsen af at udbyde denne velbeliggende ejerlejlighed i hjertet af Aarhus dejligt tilbagetrukket i et hyggeligt gårdmiljø med gode fælles terrasser.
 
Her er du i gåafstand til alle byens fantastiske muligheder; hvad end du er til hyggelige specialbutikker, cafébesøg, kulturinstitutioner såsom ARoS, Dokk1 m.v. eller slentreture langs åen og strøget. Derudover kan cyklen hurtigt transportere dig rundt til byens uddannelsesinstitutioner, ligesom der kun er en kort cykeltur til skov og vand.
 
Lejligheden blev opført i 1945 og siden hen blev væsentligt moderniseret i 2007, herunder anlagt gulvvarme i hele lejligheden. Sælger har desuden moderniseret yderligere i 2020, hvor der bl.a. er blevet installeret nyt køkken, lagt nye gulve samt opsat en let væg, hvormed lejligheden er blevet tilført et ekstra rum i form af et fornuftigt størrelse soveværelse – ideelt for parret og generelt mulighederne for at invitere gæster på besøg.
 
Du bliver budt velkommen i lejlighedens entré med god skabsplads. Videre kommer du ind i lejlighedens hjerterum; køkken/alrummet. Sælger har i 2020 indsat et superlækkert køkken, mens rummets størrelse tillader plads til både spisebordssæt og sofaarrangement. Hjerterummet bærer desuden præg af skønt lysindfald fra de store vinduespartier.
 
Ydermere byder lejligheden på det føromtalte fine soveværelse, et godt badeværelse med vaskesøjle og separat bruseniche samt et depotrum.
 
Lejligheden er perfekt til både forældrekøbet, parret og generelt dig, der ønsker en indflytningsklar bolig med yderst central beliggenhed i byens hjerte - med kort afstand til alle Aarhus’ mange attraktioner, uddannelser, hyggelige caféer og specialbutikker.
 
Bestil din fremvisning allerede i dag på tlf. 2890 6000.

Kontakt

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud