Silkeborgvej 601, 8220 Brabrand

Karakter- og historiefyldt ejendom med fantastisk udsigt over Brabrandsøen!

Karakter- og historiefyldt ejendom med fantastisk udsigt over Brabrandsøen  
 
Ejendomsmæglerne Nonbo & Eland har nu fornøjelsen af at byde jer velkommen til denne karakter- og historiefyldte ejendom på Silkeborgvej 601 + 603 med en fantastisk udsigt over Brabrandsøen. En ejendom af så speciel karakter, at den skal opleves!  
 
Ejendommen er beliggende en kort køretur fra Aarhus C og med kort afstand til bl.a. motorvejsnettet. Allerede ved ankomsten fornemmer du, at der er en ekstraordinær boligoplevelse i vente. Huset fra 1877 byder med sine 364 boligkvadratmeter på en masse unikke detaljer med bl.a. sine karakteristiske trælofter.  
 
Der er i dag 2 boliger på den i alt 2.189 m2 store grund.  
 

Silkeborgvej 601:


I bydes velkommen i den store hall med adgang til badeværelse. Videre er der adgang til husets store køkken/alrum og stuerne, hvorfra der er et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier og ikke mindst en udsigt, som taler for sig selv. Endvidere byder stueplan på 2 værelser og en udestue. På husets 1. sal er der 5 gode værelser og et badeværelse. Værelserne bliver pt. brugt til værelsesudlejning. På 2. sal er der yderligere 2 værelser samt et loftsrum. I kælderplan er der vaskerum samt flere disponible rum.  
 

Silkeborgvej 603:


Denne bolig er blevet opdelt i 2 afdelinger med eget køkken og bad. Her bydes man velkommen i en god entré med adgang til badeværelse, videre føres man ind i køkken, hvor der er udgang til træterrasse. Fra entreen bliver man ført ovenpå, her bliver man mødt af fritliggende bjælker og en skøn udsigt fra stuen. 1. salen byder endvidere på 2 gode værelser. (1. salen er ikke registreret som boligareal) Derudover er der indrettet en selvstændig enhed (ikke registreret på BBR) med entré, hvorfra der er adgang til badeværelse. Endvidere er her en god stue i åben forbindelse med alrum, køkken samt 1 værelse.  
 
Med sine mange etagemeter og store grund, er der nærmest uendelige anvendelsesmuligheder.

Kontakt

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud