Syrenvej 9, st., 8240 Risskov

Totalrenoveret villalejlighed i Strandvænget !

Nu sælges noget så sjældent og helt unikt som en stor villalejlighed i Strandvænget i Risskov.
Her er muligheden for at bo i et af de mest eftertragtede områder i hele Aarhus til en pris, som man sjældent finder en lækker og indflytningsklar bolig til. Lejligheden ligger i stueetagen og rummer 157 veludnyttede kvadratmeter, der i 2019 er blevet gennemrenoveret.
Her kan bl.a. nævnes sildebensparket, snedkerlavede reoler og radiatorskjulere, kvalitetskøkken fra Boform samt meget mere. En renovering i den helt rigtige stil udført med respekt for ejendommens oprindelige æstetik og arkitektur fra 1912.
 
Lejligheden har nem adgang til en skøn og solrig have samt en stor træterrasse, der er delvis overdækket og kun tilhører denne lejlighed, hvor der altid kan findes sol, når den er fremme. Der hører 2 fine udhuse og rummelig, overdækket cykelparkering med til lejligheden.
 
Planløsningen indeholder entré med plads til garderoben. Lejlighedens omdrejningspunkt ligger i de 2 stuer en suite fordelt på hhv. hyggestue samt spisestue med nyere brændeovn.
2 fantastisk flotte rum, badet i lyset fra de smukke vinduespartier. I forlængelse af stuerne ligger det store køkken/alrum med et lækkert BoForm-køkken, indrettet med Corian-bordplade og kvalitets hårde hvidevarer. Køkkenet er så rummeligt, at der også er indrettet et legehjørne til børnene, der også kunne indrettes til spiseplads. Lækkert badeværelse med brus og elementer fra Boform samt udgang til haven og udebruser, så sandet nemt kan skylles af, når man kommer hjem fra stranden.
Stort og lyst soveværelse med indbyggede skabe. Godt depotrum, der kunne indrettes til walk-in garderobe. Børneafdelingen indeholder 2 fine og rummelige værelser på hver 10 kvm samt et lækkert badeværelse i samme stil.

Derudover fælles kælder med vaskemaskine og tørretumbler.  Der er 1 holdeplads til bilen.
 
Ejendommen deles af 2 lejligheder og har en meget sund økonomi med en aktuel opsparing på ca. kr. 340.000.
 
En lækker lejlighed, der emmer af historie og sjæl, som man bestemt ikke finder hver dag eller andre steder i Risskov.

Kontakt

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Giv et bud